Sammen kan vi mere

Medarbejder sigtet i forbindelse med påstået overtrædelse af Værdipapirhandelsloven § 39

22 Aug 2013


 

Selskabsmeddelelse nr. 9/2013

Danske Andelskassers Bank oplyste i selskabsmeddelelse nr. 8/2013 af 7. august 2013, at banken pr. samme dato var blevet sigtet for påstået kursmanipulation efter bestemmelserne i Værdipapirhandelsloven § 39. I forlængelse heraf skal det oplyses, at en af bankens ledende medarbejdere dags dato har modtaget en sigtelse for i sin stilling at have foretaget/medvirket til det påståede forhold.

Det bemærkes, at der ikke er tale om et medlem af bankens direktion eller bestyrelse, og at Danske Andelskassers Bank naturligvis fortsat samarbejder fuldt ud med myndighederne om at afklare sagen.

Yderligere information
Ønskes yderligere information kan direktionen i Danske Andelskassers Bank kontaktes via:

Kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen
Tlf.: 87 99 30 33